Erstatningen for dit fyr er en Fjernvarmeunit

Når du skifter til fjernvarme erstattes dit nuværende fyr af en fjernvarmeunit, der også erstatter varmtvandsbeholderen og dermed får du med fjernvarme ekstra plads i bryggerset/fyrrummet.

Kunder der skifter til fjernvarme får installeret en fjernvarmeunit fra Gemina Termix og du kan læse mere om denne i materialet nedenfor.

Fjernvarmeunitten fås i to modeller; Direkte og Indirekte og du kan læse mere om forskellen på direkte og indirekte fjernvarmeunit nedenfor.

Vores kampagnetilbud indeholder en standardinstallation og denne er med en direkte fjernvarmeunit, som er inkluderet i prisen. Ønsker man som boligejer i stedet at få installeret en indirekte fjernvarmeunit, så aftaler man dette med VVS-installatøren, som skal udføre installationsarbejdet. Bemærk at en indirekte fjernvarmeunit har en merpris på 2.000 kr. inkl. moms, som afregnes med Haderslev Fjernvarme, som et engangsbeløb.

Målene på fjernvarmeunitten:

VMTD (Direkte fjernvarmeunit) H66 B54 D35 cm 

VVX (Indirekte fjernvarmeunit) H80 B54 D39 cm

Begge fjernvarmeunits kan monteres i et normalt 60 cm´s garderobeskab, men der bør være minimum 20 cm frirum over VMTD´eren og 5 cm frirum over VVX´eren.
Under begge fjernvarmeunits bør der være minimum 15 cm frirum.

Kravene til placering og frirum fastsættes dog i samråd med VVS-installatøren, som skal udføre installationsarbejdet.