Årsopgørelsen er klar. Afregnes 3. februar 2025.
Årsopgørelsen er klar og afregnes 3. februar.
Du kan nu på "min side" eller på eForsyning (app) se om du skal have penge tilbage eller efterbetale for dit varmeforbrug i 2024.
3900 forbrugere har i løbet af 2024 betalt 6,3 mio. kr. for lidt i varme, og skal efterbetale.
3350 forbrugere har til gengæld betalt for meget for varme i 2024 og skal samlet have 4,9 mio. kr. tilbage.
Hvis du skal indbetale et beløb, bliver det lagt sammen med din første acontorate, der skal betales den 3. februar 2025.
Og hvis du skal have penge tilbage bliver de modregnet den første acontorate den 3. februar 2025. Hvis tilbagebetalingen overstiger første acontorate udbetales beløbet via PBS. Hvis du ikke har en PBS-aftale, skal du selv kontakte os for at få pengene udbetalt.