Hvem er vi

Haderslev Fjernvarme er et demokratisk ejet anpartsselskab, dvs. kundeejet selskab, som non-profit sørger for, at størstedelen af Haderslev altid har varme i radiatoren og varmt vand i hanen. Du kan derfor være sikker på, at vi altid handler i din interesse og at du har indflydelse på selskabet, ved at deltage i vores generalforsamlinger.

Det er vores erklærede mål at levere den bedste og billigste varme til vores forbrugere.

Derudover ved vi, hvordan du sparer på varmeregningen, får et bedre indeklima og skåner miljøet – og hos os er de gode råd altid gratis. Det betyder, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for et godt råd.

Vision 2030


Bestyrelsen for Haderslev Fjernvarme fastlagde i efteråret 2023 følgende vision:

Haderslev Fjernvarme – ”Fælles om din varme og vores klima”

Det gør vi ved at:

  • Skabe en tættere dialog med vores andelshavere og kunder
  • Opretholde en stabil og konkurrencedygtig varmeforsyning
  • Styrke og udvikle organisationen
  • Fokusere på bæredygtighed, klima og miljø
  • Opsøge og etablere samarbejder, netværk og partnerskaber
  • Optimere udnyttelse af data